Sunday, November 29, 2009

"Vål," Kråkstad: En Bygdebok


M. Østlid, "Vål," Kråkstad: En Bygdebok, Bind II (1931), 46-48. Images courtesy of Verla Williams.

Vål.

I de eldste tider har folk ryddet jorden ved å brenne trærne, da de ikke hadde redskaper til å felle trærne på annen måte. Et slikt stykke land som var avsvidd, der stubbene stod igjen, kalte de en ”váll”. Navnet er meget utbredt på Østlandet, men brukes helst i flertall: f. eks. Våler, Våle. I entallsformen kjennes det bare i et tilfelle utenom dette.

Fullgård; gammel matr.nr. 25, gml. skyld 1 ¼ skippund; foreslås 1723 nedsatt til 1 skpd. Da anføres: ”måtelig god jord; skog til gjerde og brenne; sår 2 skjepper blandkorn, 8 t. havre; avler 20 lass høi; 2 hester, 10 kyr, 8 sauer”. Fikk 1839 nytt nr. 16, ny skyld 7 daler 2 ort 11 skilling; revidert skyld 1886: 18,02 mark.

Var kirkegods; hørte omkr. 1340 til Clemetskirken i Oslo, blev senere overfør til Halvardskirken, hvor det hørte til ”Ås Prebende”. Ved reformasjonen 1537 blev det tillagt sognepresten i Oslo. – I 1791 blev det ved kongl. resulosjon bestemt at alle kompanichefer i Norge skulde få chefsgårder av kronens eller beneficert gods. ”Hovedhensigten med de efter Rescriptet af 2den September 1791 til Compagnie Cheffs Boliger ved de norske Regimenter udnævnte Bøxelgårde gaaer ikke egentlig derhen, at Copagnie Chefferne skulde derved tilflyde Forøgelse i deres Indkomme, men fornemmeligen at de ved denne Indretning maatte blive betrygghet efterhaanden at faae sikker Boepæl i Compagnie Districterne – –”. Vål blev da omkr. 1820 utlagt til chefsgård. (disse chefsgårder er nu næsten alle solgt. De fleste blev solgt 1900).

1637 lensmannsgård: lensmann Peder Vål. – Omkr. 1720 var der 2 brukere på gården: a) Tor Vebjørnsen brukte ½, og b) Nils Gislesen den annen halvdel. Dette forhold med 2 brukere fortsetter til 1786.




Vål, efter tegn. av arkitekt Prestrud.

Brukere på b): Nils Gislesen til 1737. Sønnen Jacob Nilsen 1737-86.

Brukere på a): Tor Vebjørnsen Skotbu til 1737; sønnen Svend Toresen til 1760; dennes sønn Vebjørn Svendsen får bygselbrev 1760 på første halvdel og i 1786 også på annen halvde, så han dermed har hele gården; 1761 g. m. Gunhild Svendsdtr. Sørum. 6 barn:


1. Vebjørn, var skoleholder 1797-1807 (I. s. 329), kom til Brekka, kalles gjerne Vebjørn Brekka.
2. Margrete, g. m. Hans Jensen Molbech Asgjerrud.
3. Gunhild, g. m. Fredrik Svendsen Opsal.
4. Agar, gift til Bjerke i Frogn.
5. Anne Kirstine, g. m. Osmund Andersen Eldor, Ås.
6. Sophie, g. m. Andreas Rød, Kroer.
[Uthevelse tilføyd.]


Da gården 1820 blev utlagt som chefsgård, for det follaugske kompani, flyttet den gamle bruker Vebjørn Svendsen til sin svigersønn på Rød i Kroer, der han døde 1824.

Kaptein Blickfeldt overtok gården 1820; var stortingsmann 1830.

Kaptein Blickfeldt overtok gården 1820; var stortingsmann 1830; [sic] var formann i matrikkelkomm. som utarbeidet matrikkelen 1839. Hans efterfølget på Vål var kapt. Munch, i 1860-70 årene. Efter ham blev gården brukt av forpaktere, til 1900, da den blev privat-eiendom; kaptein K. F. Kase fikk kongl. skjøte på den for 40 000 kr. 1903 dennes skjøte til Hans Naverstad.
English translation:

Vål.

In the oldest times people cleared the land by burning the trees, in that time they did not have equipment to fell the trees in another way. Such a piece of land which was burned off where the stumps remained, they called a “våll.” The name is very widespread in the east land, but is used preferably in the plural: for example, Våler, Våle. In the singular form, it is known in just one case outside this.

A regular farm; old tax number 25, old tax 1¼ skippund; propose 1723 reduced to 1 skpd. Then is cited: “mediocre good land; woods to fence and burn; sowed 2 half-bushel grain mixture, 8 barrels oats; raised 20 loads hay; 2 horses, 10 cows, 8 sheep." Received 1839 new number 16, new tax 7 daler 2 ort 11 skilling; revised tax 1886: 18.02 mark.

Was church property; belonged around 1340 to the Clemets church in Oslo, was later transferred to the Halvard's church, where it belonged to "Ås prebende." By the reformation 1537 it was attached to the district pastor in Oslo. - In 1791 it was decided by royal resolution that all company chiefs in Norway should get chiefs’ farms from the royal or clergy lands. “The main purpose with this resolution of 2nd September 1791 regarding the dwellings of the company-chiefs of the Norwegian regiments names Bøxelgårde it doesn't mean that the company chiefs should thereby be granted an increase in their income but especially that by that arrangement they had a secure place to live in the company districts -- -- .” Vål became around 1820 plotted out as a chief’s farm. (These chief's farms are now almost all sold. Most of them were sold in the years 1850-60; from this formed the Chiefs’ Farms Fund. Vål was sold 1900).

1637 sheriff's farm, sheriff Peder Vål. -- Around 1720 there were 2 farmers on the farm: a) Tor Vebjørnsen farmed ½, and b) Nils Gislesen the other half. This situation with 2 farmers continued until 1786.

Farmers on b): Nils Gislesen to 1737. His son Jacob Nilsen 1737-86.

Farmers on a): Tor Vebjørnsen Skotbu until 1737; his son Svend Toresen to 1760; his son Vebjørn Svendsen received the lease 1760 on first half and in 1786 also on the second half, so he therefore had the entire farm; 1761 married to Gunhild Svendsdtr. Sørum. 6 children:


1. Vebjørn, was school teacher 1797-1807 (v. 1, p. 329), came to Brekka, generally calls himself Vebjørn Brekka.
2. Margrete, married to Hans Jensen Molbech Asgjerrud.
3. Gunhild, married to Fredrik Svendsen Opsal.
4. Agar, married to Bjerke in Frogn.
5. Anne Kirstine, married to Osmund Andersen Eldor, Ås.
6. Sophie, married to Andreas Rød, Kroer.
[Emphasis added.]


When the farm in 1820 was plotted at chief's farm, for the “follaugske” company, the old farmer Vebjørn Svendsen moved to his son-in-law at Rød in Kroer, where he died in 1824.

Captain Blickfeldt took over the farm in 1820; was member of Parliament in 1830; was chairman of land register committee, which worked out the land register in 1839. His successor on Vål was Capt. Munch, in the years 1860-70. After him the farm was farmed by renters until 1900, when it became privately owned; Captain K.F. Kase received royal deed for it for 40,000 kroner. 1903 it was deeded to Hans Naverstad.


Vål farm, Kråkstad, Akershus, Norway (1986). Image courtesy of Verla Williams.

0 comments:

Post a Comment